Den barmhjertige samaritaner + opgøret med status-hierarkier

Referat Religion 14/11 2014

Den historiske Jesus:
I løbet af 350 år blev Jødisk bevægelse den eneste tilladte religion i det romerske rige.
I løbet af 1500 tallet blev kristendommen en verdens religion. Der var 3 forudsætninger der gjorde at religion blev en verdensreligion: Den historiske Jesus, Paulus og Romerriget.
Jesus var født jøde.

Paulus:
Var en diasporajøde (Jøde der lever udenfor Palestina) Udlært skriftklog.
Skrevet en stor del af det nye testamente.  Skrevet noget om hvordan/ hvornår døde opstår.

Romerriget:
Kristendommen blev omfortolket, så det var ikke kun jøder. Paules mente at kristendommen var for alle. De dårligt stillede, kunne også være med. Kristendommen tiltrak så mange mennesker at den kunne udkonkurrere andre religioner, så de blev forbudte.

Side 12 i ”kristendom og velfærdsstat”
Lovkyndig = en person med stor indsigt og styr på loven-
Levit = efterkommer af Jakobs 12 børn i det gamle testamente. Deres specielle job er at de er tempeltjenere (skulle gøre rent i templet, gøre klar til næste ofringer, godt job)
Samaritaner = etnisk og religiøs gruppe, kommer fra samaria i oldtidens palæstina, foragtet af jøder. (lav status)
Denar = En sølvmønt
Hvilken lov er der spurgt ind til: Moseloven

1 udefra – indefra) Indefra, fra biblen. Luk = Lukas evangeliet. Joh = Johannesevangeliet osv. Kapitel 10, vers 25-37
2 Inddeling i afsnit)  V25-28 Lovkyndig: hvordan arver jeg evigt liv? Svarer det der står i loven (næstekærlighed) det er sandt, siger jesus.
V29:lovkyndig: hvem er min næste?
V30-32: Jesus: mand bliver overfaldet. Præst går forbi, samt en levit. Begge to personer med høj status. Dem der burde være gode går bare forbi.
V33-36: En samaritaner kommer forbi, får medlidenhed med ham. Samaritaneren tager sig af ham der lider.
V37: den lovkyndige skal være ligesom den barmhjertelige samaritaner.
3 Analyse)
4 Perspektivering)

Religionsreferat

tirsdag, 18. november 2014

Søren Krarup og Den Barmhjertige Samaritaner

s. 13: Søren Krarup: Næstekærlighed og kristendom:

Gruppearbejde om teksten ”Næstekærlighed og kristendom”

Svar med stikord på nedenstående spørgsmål:

1.    Smut en tur på Google: Hvem er Søren Krarup?

Født: 3.12.1934 – 77 år, grenågenser, sognepræst, politiker, forfatter og debattør, teologisk kandidat fra Kbh.s universitet 1965, stemte DF: 2001-2011

Bonus spørgsmål: indre fra eller udefra?

Indefra – står selv indenfor kristendommen.

2.    Hvad mener Krarup med udtrykket ”vor tids eksperter i næstekærlighed”?

Ironi à han mener det ikke rigtigt

Eksperterne (Red Barnet, Røde Kors, nødhjælp)

Han mener, at dem som udtaler sig om næstekærlighed og bruger det som et argument for nødhjælpsarbejde mm. ikke har forstået pointen med næstekærlighed.

3.    Hvorfor lægger Krarup vægt på, at der siges du i lignelsen om den barmhjertige samaritaner?

Næste på engelsk: neighbor

”Det er ikke program. Det er heller ikke en ideologi. Men det en fordring til dig, den enkelte og som enkelt, og det er det naturligvis, fordi det handler om én enkelt, ham eller hende, du møder på din vej ligesom samaritanen stødte på den overfaldne”. At være ”næstekærlig” er en opfordring til DEN ENKELTE! Næstekærlig er ikke et politisk projekt. Det er ikke en profession (som job)

4.    Hvad betyder det, at lignelsen er en ”fordring” til den enkelte?

Krarups definition på at lignelsen er en ”fordring” til den enkelte er, at du hjælper når muligheden byder sig.

5.    Kan man ifølge Krarup være ”professionelt” næstekærlig?

Nej, det kan man ikke.

6.    Hvori består perverteringen af næstekærligheden?

Den som man hjælper, er den tilfældige, der har brug for hjælp.

”Perverteringen af næstekærligheden i dag består i, at kærlighed til næsten er blevet til nødhjælpsarbejde, til program og profession”.

Kærligheden til næsten er i dag gået hen og blevet til nødhjælpsarbejde

7.    Hvad er grunden til denne pervertering?

Det ”dobbelte kærlighedsbud er gået tabt” à elske Gud og elske den næste som sig selv. I dag har vi glemt første del af det dobbelte kærlighedsbud = Gud

8.    Hvordan kan det ende, hvis mennesket sætter sig i Guds sted?

I stedet for gud får vi mennesker, der er selvretfærdige.

9.    Hvad har teksten med velfærdsstaten at gøre? Er Krarup for eller imod?

Krarup: Formentlig imod den meget velpolstrede velfærdsstat

Næstekærlighed = den enkelte!

     Til sidst: Er I enige med Krarups synspunkt – hvorfor/hvorfor ikke?

Kristendom-Intro 4. november

Kristendom-intro

1. Hovedretninger:

ortodoks, katolsk, protestantisk.

2. Udbredelse:

kolonialisering, 965 e.kr. 380 e.kr.

3. Opståen:

Kristendommen begynder formentlig som en jødisk sekt, selvstændiggørelse.

4. Helligskrifter:

fem mosebøger, paulus' breve, den nye pagt, GT, NT.

5. Navn:

Kristus Messias (den salvede)

Testamenter:

GT ( gamle testamente)

Nedskrevet: 600‐150 f.v.t fem mosebøger, Abraham, Moses.

Abraham: må kun dyrke en Gud (monoteisme) Abraham for mange børn, bliver

stamfar til kristendom, jødedom og islam.

NT (nye testamente)

Nedskrevet: 50‐100 e.v.t( efter jesus korsfæstelse )

Hvordan skal man opfatte Jesus?

Dette beskriver Paulus i hans breve og ikke noget Jesus siger. Paulus hævder at

have mødt Jesus i en åbenbaring og bliver blind. paulus går fra forfølger af Jesus

og de kristne til fan af Jesus og kristendommen.

Dommedag:

Står til sidst i NT (Johannes åbenbaringen)" THE END OF THE BIBLE".

Hvorfor har de kristne brug for Jesus? (grundfortællingen).

6. Jorden bliver skabt.

7. Første problemstilling da Adam og Eva skabes (syndefaldet).

Moseloven opstår "så mennesket kan overholde Guds vilje" efter de var blevet

forvist fra paradis.

8.

Mennesket kan ikke overholde moseloven som Gud sendte. De manglede en

frelser. Jesus sendes som frelser.

9.

Hvad sker der i 380 e.kr.?

(Hvorfor er det vigtigt?)

• Kristendom bliver en statsreligion i Romerriget. (Kristendommen vokser!).

• Budskabet om næste kærlighed.

• Religionen kobles til politik.

965 e.kr.

• kristendommen kommer til Danmark (Kolonialisering).

Hovedretninger:

• Danmark protestantisk. (den evangelisk‐lutherske folkekirke).

• Karsten dropper de andre hovedretninger.

tirsdag den 4. november 2014 10.48