onsdag den 25. marts 2015

Kastesystemet i praksis

Kastesystemet i praksis
1.       Hvordan ved man, hvilken kaste folk har – dengang og i dag?  I før-moderne tid boede med sammen med de menneske, som havde samme kaste som en selv. I dag er det vanskeligere at se forskel, men der skelnes stadig mellem forskellige kaster.
2.       Hvilken betydning har fx it-virksomhedernes fremmarch for kastesystemet? Både og. For Vayshia-kasten har det været en økonomisk fordel, men lavkaste samt kasteløse har fortsat knap så meget gavn af samfundsudviklingen.
3.       Hvilke betydning har kastesystemet i DK? Ikke stor betydning, men dog afgørende ved giftemål.
4.       Hvilket andet navn har ”de kasteløse”? De urørlige – meget negativt.
5.       Ghandi – Hvad sagde han om kastesystemet? Det er en skændsel for hinduismen, at der findes mennesker, man ikke vil røre ved. Ghandi ville dog ikke afskaffe kastesystemet, men den diskriminerende brug af det.
6.       Hvad kaldes de kasteløse i dag (betegnelse, der kommer fra dem selv…) Dalitter = de undertrykte.
7.       Hvilket kvotesystem har man indført – og hvad kaldes det? Reservationspolitiken.


Dokumentar:  Verdens værste job
Dokumentar om kasteløse toiletarbejdere, der fastholdes i jobfunktionen pga. religiøs tradition. Som en ældre kasteløs kvinde siger: ”Brahminen skal være præst”, ”En kasteløs har en anden pligt”.

Desuden viste dokumentaren, at selv i moderne storbyer, er det stadig de kasteløse som har de mest beskidte jobs.

tirsdag den 17. marts 2015

Kastevold i Indien


Renhed VS. Urenhed

Ikke bare et spørgsmål om hygiejne -> Symbolsk / Rituel / Renhed – urenhed.
Ikke en som sådan fysisk renhed/urenhed.


Urene jobs:
Skraldemænd
Toiletrenser
Personer der arbejder med døde dyr/mennesker.

Men også i en vis positiv forstand accepteres forskellene:

Gensidig anerkendelse / respekt mellem lavkaste og højkaste.

Gør din pligt – opnå anerkendelse. 






Vi ser filmen ”Kastevold i Indien”

Kastevold i Indien – Dokumentar – 13 spørgsmål…


1.      Hvor mange urørlige findes der i Indien?:  150/160 Mio.

2.      Hvad har kastesystemet gjort i skellet mellem rig og fattig?:  Det skaber vold.  Højkastene vil ikke betale de kasteløse det de skal have for deres arbejde. Det har gjort skellet større.
                   
3.      Hvad er omdrejningspunktet for konflikten? (slaver):  Gældsslaver – de låner penge for at overleve og ender med at blive gældsslaver fordi de ikke har nogen mulighed for at betale sig ud af gælden. Højkasten har dermed en interesse i at fastholde lavkasten/de kasteløse i fattigdommen.

4.      Hvor mange år skulle Dipa arbejde uden løn?: Dipa lånte penge af en højkaste mand og blev gældslave. Han måtte arbejde 8 år uden løn. De tæskede Dipa.

5.      Er det en ren klassekamp? Hvorfor ikke? Det handler om social status:  Kastevæsnet opdeler ikke efter om de er rig eller fattig. Kastesystemet opdeler folk efter socialstatus det har intet at gøre med penge. Historisk har de kasteløse aldrig haft nogle rettigheder. Højkasten bruger ikke vold fordi de er rige, men fordi de har socialstatus..


6.      Hvad er ranvir-millitsen?: Højkastens ”kamp milits”  Etableret for at dræbe kasteløse. Højkaste  i daglig tale ”godsejere”

7.      Hvem er ”rotte-æderne”?: Rotteædere graver efter rotter og mus på markerne. De tilhører de kasteløse.  De kasteløse spiser rotterne. Pga. mangel på mad.

8.      Hvorfor går ”rotte-drengen” ikke i skole?: Han var perfekt til at passe dyrene, så hans far ville ikke sende ham i skole.                     

9.      Hvad drømmer drengen om? Ingenting, han kan ikke blive til noget. Han skal bare passe kvæg.

10.  Hvorfor vil de kasteløse ikke uddanne sig?: De tror at uddannelsessystemet er nytteløst. Uvidenhed skaber uvidenhed. De ved simpelthen ikke bedre!

11.   Hvilken rolle spiller ”marxismen” for de kasteløse?: Marxismen er en politisk ideologi, som tiltaler de kasteløse. Her kan de se sig som arbejderne, der kæmper mod den kapitalistiske højkaste. Desuden kan den politiske bevægelse være en organisatorisk ramme om modstanden mod højkasten.


12.  Hvad skete der, hvis en kasteløs læste en bog?: Han må ikke læse/skrive så ville hans hånd blive kappet af, hans tunge rykket ud osv.  (Ifølge kaste systemet) Principielt må de gerne gøre det den dag i dag?

13.  Hvad kræver professoren for at undgå, at millioner dør?:  Kastesystemet skal afskaffes for at undgå at millioner dør pga. Kastevold.


Ekkoet fra hinduismens tanke om pligt (Dharma) klinger i baggrunden: ”Jeg skal ikke kæmpe imod min kaste, jeg skal accepterer den. Det er guds vilje (karma)”



mandag den 16. marts 2015

Kastesystemet - det grundlæggende

Spørgsmål til Kastesystemet
1.      Alle samfund har forskellige lag – hvad er det særlige ved det hinduistiske kastesystem?
Hinduismen kastesystem kan beskrives som et system af sociale klasser, dog er det religiøst bundet.
-          I princippet gælder kastesystemet kun hinduer, men i praksis omfatter det hele Indiens befolkning.
2.      Hvad er Varna?
Varna er en begreb baseret på klassiske religiøse tekster.
-          Efter der 4 varnaer med hver sin farve: præstekasten. Krigerkasten, erhvevslivet kaste og tjenernes kaste.
-          Efter disse 4 varnaer kommer en meget stor gruppe af kasteløse.
3.      Hvad er Jati?
-          Jatier er modsat varna, et empirisk fænomen, dvs. faktisk eksisterende grupper, som man kan observere, man kan kalde dem forskellige “erhversgrupper” (faggrupper), fx inden for Shudra, der kan man tale at tilhøre “gruppen af skraldemænd”.
-          Der findes flere tusinde jatier, og den enkelte jati kan være delt op i ”under-jatier”
-          Jatisystemet er dynamisk. Dvs. det udvikler sig over tid à nye jatier kan opstå og en jati kan ændre status i forhold til varnasystemet.
4.      Hvad kan man sammenligne de fire varnaer med i forhold til Europa?
-          De fire varnaer kan sammenlignes med de fire stænder man regnede med i de europæiske samfund i middelalderen.
-          De 4 stænder var: edel, præster, borgere og bønder.
5.      Skriv et par ord om: ”Brahmin”-kasten
-          Kasten for præster.
-          Dens farve er hvid (Renhed og lethed=sattva).
-          Dens opgave er at opretholde forholdet til guderne, at kende ritualerne og de hellige tekster og at videreføre læredommen til nye generationer.
6.      Skriv et par ord om: ”Kshatriya”-kasten
-          Kasten for krigere og konger.
-          Farven er rød (Lidenskab og energi=Rajas)
-          Dens opgave er at styre landet og forsvare samfundets orden.

7.      Skriv et par ord om: ”Vaishya”-kasten
-          Kasten for landmænd, købmænd osv (erhvevslivet).
-          Farven er gul (jord + i nogen tilfælde og lidenskab og energi=Rajas)
-          Dens opgave er at sikre samfundets materielle velfærd.
En af de grupper, der er vokset mest i det nye/moderne Indien (IT)
8.      Skriv et par ord om: ”shudra”-kasten
-          Kasten for dem som står til tjeneste, såsom fæstebønder, ufaglærte og tjenestefolk osv.
-          Farven er sort (mørke og træghed = Tamas)
9.      Skriv et par ord om ”de kasteløse
-          Helt udenfor varnasystemet.
-          Arbejdere og tjenestefolk, som var lavere en shudra.
-          Fik beskidte jobs (skraldemænd, lokumsrensere).
-          Betragtes traditionelt som de urørlige.
10.  Hvem er lavkaste?
-          De lavkaste er Shudraerne.
11.  Hvor mange jatier findes deri
-          Det er upræcist tal, men forskere mener, at der er 3000 jatier, som igen kan indeles i 25000 ”under-jatier”.
-           Disse tal er blot for at give en forståelse for hvor mange der ca er.
12.  Hvordan lyder myten omkring oprettelsen af varna-systemet?
-           Purusha, urmennesket, der blev delt i de forskellige samfundsmæssige funktioner, Heraf følger en religiøs forklaring på dette liv og denne inddeling i livet.
13.  Hvad har karma med varna-systemet at gøre?
-           Der er en grund til, at du har det job, du har. Det eneste, du kan gøre for at stige i varna -  i næste liv - er at være en god skraldemand/kriger/lokumsrenser mv.

Hvad handler Manus Lovbog om?

Specifikke regler for, hvordan man skal leve sit leve sit liv.

onsdag den 4. marts 2015

Monsoon Wedding + Filosofien om karma og genfødsel


Monsoon Wedding

Tema i forhold til hinduisme:
-Tvangsægteskab
-Det farverige indiske samfund.
-Skel mellem høj og lav kaste.
-Kvinders rettigheder.

Modsætning til hinduisme:
-Det patriarkalske samfund -> mændene dominerer – ses som et problem i filmen.

Filosofien om karma og genfødsel:
- Opsummering af begreber.

• Hvad er Moksha?
Frigørelse fra Samara
Atman bliver frigjort – Atman = menneskets sjæl. For at opnå Moksha skal man være frigjort af karma.
* Meditation kan være et redskab til at opnå Moksha.

• Hvad står i vejen for Moksha?:
Karma står i vejen for Moksha – uvidenhed og begær.
Ethvert ønske om at nå et mål (at ville opnå Moksha) – det i sig selv er begær = karma.

• Hvordan fungerer reinkarnationslæren?
Karmaloven = naturlov.

• Hvornår genfødes man efter døden?
-          Nogle mener at man genfødes straks -> mens andre mener at man genfødes efter noget tid i ”himlen”


• Hvad genfødes man som?:
Menneske – Sten.