mandag den 13. april 2015

De radikale hinduers kampagne mod Babri Masjid-moskeen i Ayodhya

Vi læser og gennemgår teksten: ”De radikale hinduers kampagne mod Babri Masjid-moskeen i Ayodhya"

Teksten er set ude fra

Indledning -> Gadekampe, nedrivning af moske -> kampe og vold.

Hvordan/ hvorfor er det kommet så vidt?:
Striden mellem muslimer og hinduer i Indien.

Moskeen blev placeret på guden Ramas (formodede) fødested = en krænkelse inden for hinduismen.  Moskeen blev opført under muslimsk styrer i 1500 tallet.

VHP = Vishnu Hindu Parishad var et politisk parti. Som blev forbudt.

Processen med mursten (blev indviet) Som en protest imod tilstedeværelsen af moskeen. Hindu-nationalistisk handling.

Babri Masjid-moskeen i Ayodhya blev ødelagt af hinduer i 1992


Den radikale hinduisme i dag:
Der har været en vis opblødning inden for den radikale hinduisme.
MEN: Indien er stadig forbeholdt hinduister ifølge BJP.

Kongrespartiet: Lighed og frihed blandt religioner.

Sekularisering – adskillelse mellem (hinduisme) religion og stat.




torsdag den 9. april 2015

Hindunationalisme


Kompendium s. 39 – 41
Spørgsmål til teksten ”Moderne hinduisme”

1. Hvornår begyndte hinduismens moderne periode og hvad er med til at forme den moderne hinduisme?
Begyndte i 1700-tallet
Indien bliver mere og mere domineret af britisk politik
Bliver en britisk koloni i 1858
Disse omstændigheder er med til at forme den moderne hinduisme

2. Hvordan gjorde briterne sin indflydelse gældende?
Handel og uddannelse
Briterne gjorde Indien til en del af det globale handelsnetværk
Oprettede skoler, hvor unge indere skulle indgå i den britiske administration (uddannelse)
Undervisning i engelsk sprog og litteratur, samt indsigt i vestlig kultur

3. Hvem er Ram Mohan Roy og hvordan mente han, at hinduismen ”skulle se ud”?
Tidligste repræsentant for strømningen hindu-renæssancen
”Det moderne Indiens fader”
Var begejstret for vestlig kultur
Imod kastesystemet
Ønskede monoteistisk fornuftreligion

4. Hvilke to spor kan man spore tilbage til Roy?
Hindunationalisme og den globale udbredelse af hinduismen (linje 60 i teksten)

5. Hvem er Saraswati og hvornår levede han?
1824 – 1883
Den første hindu-reformator
Inspireret af Roy
Ønskede reformer på det religiøse- og sociale område

6. Hvad mente Saraswati om Vedaerne?
Indeholder den eneste sande, universelle, religiøse åbenbaring
Udgøre grundlaget for alle religioner
Vedaerne = samling af religiøse tekster

7. Hvordan så han på andre religioner?
Meget kritisk overfor andre religioner end hinduismen, herunder kristendom og islam
Monoteistiske religioner og har deres egen åbenbaringer

8. Hvad er Arya Samaj? Hvad kæmpede de for?
En hindunationalistisk organisation, grundlagt af Saraswati
Arbejdede aktivt for at genomvende indiske kristne og muslimer til hinduismen (ville have folk tilbage til hinduismen, gennem et renselsesritual, som havde konverteret til andre religioner)
Arbejdede også på at få hindi anerkendt som Indiens national sprog

9. Hvad insisterer ultranationalistiske grupper på?
Indiens enhed: ét land, én race, én religion, én kultur og ét sprog

10. Hvad er RSS og BJP?
RSS = indflydelsesrig organisation – promoverer hindunationalisme
BJP = politisk parti - knyttet til RSS
Man mener RSS er ansvarlig for volden imod Indien religiøse mindretal

11. Hvornår kulminerede det dårlige forhold mellem hinduer og muslimer?
1947 – selvstændighed
Opdelt i hinduistisk Indien og muslimsk Pakistan


tirsdag den 7. april 2015

Gandhi

Gandhi
Referat – 26-03-2015
Side 37: De religiøse revolutioner: Jainisme og buddhisme
Religioner, som er opstået fra hinduismen: Jainisme, buddhisme.
Opstod 600 år f.Kr. som modstand mod hinduismen.
Tiltrækker de lavere klasser (købmænd + fattige), da disse religioner er imod kastesystemet.
Jainisterne tror på, at det ikke er en Gud, som har skabt verden. Alt er besjælet. Derfor skal man være respektfuld over for alle – også kasteløse.
De følger en ikke-volds-lære kaldet ahimsa. Dette går imod hinduismen, da krigerkasten i hinduismen har ”tilladelse” til at udføre vold.

Side 37: Tekst 17 – Gandhi og ahimsa
Ahimsa betyder bogstaveligt ”ikke at dræbe”.
Gandhi mener dog, at det betyder mere end det:
·         Ingen dårlige tanker om andre, selv hvis de krænker dig eller andre
·         Man må ikke slå igen
Kristen perspektivering: Bjergprædikenen: ”Vend den anden kind til”. Man skal elske sine fjender.

Side 37 + 38: Tekst 18 – Gandhi om religion, politik og ahimsa
Man skal kunne elske den mest usle skabning som sig selv.
Man skal engagere sig for at elske/hjælpe – være politisk engageret. Religion skal få dig til at handle politisk.
Gandhi mener, at at renselse ”smitter”. Ved derfor at rense sig selv, kan man rense sine omgivelser. Det er derfor muligt at hjælpe andre, f.eks. kasteløse, til at blive rene.




onsdag den 25. marts 2015

Kastesystemet i praksis

Kastesystemet i praksis
1.       Hvordan ved man, hvilken kaste folk har – dengang og i dag?  I før-moderne tid boede med sammen med de menneske, som havde samme kaste som en selv. I dag er det vanskeligere at se forskel, men der skelnes stadig mellem forskellige kaster.
2.       Hvilken betydning har fx it-virksomhedernes fremmarch for kastesystemet? Både og. For Vayshia-kasten har det været en økonomisk fordel, men lavkaste samt kasteløse har fortsat knap så meget gavn af samfundsudviklingen.
3.       Hvilke betydning har kastesystemet i DK? Ikke stor betydning, men dog afgørende ved giftemål.
4.       Hvilket andet navn har ”de kasteløse”? De urørlige – meget negativt.
5.       Ghandi – Hvad sagde han om kastesystemet? Det er en skændsel for hinduismen, at der findes mennesker, man ikke vil røre ved. Ghandi ville dog ikke afskaffe kastesystemet, men den diskriminerende brug af det.
6.       Hvad kaldes de kasteløse i dag (betegnelse, der kommer fra dem selv…) Dalitter = de undertrykte.
7.       Hvilket kvotesystem har man indført – og hvad kaldes det? Reservationspolitiken.


Dokumentar:  Verdens værste job
Dokumentar om kasteløse toiletarbejdere, der fastholdes i jobfunktionen pga. religiøs tradition. Som en ældre kasteløs kvinde siger: ”Brahminen skal være præst”, ”En kasteløs har en anden pligt”.

Desuden viste dokumentaren, at selv i moderne storbyer, er det stadig de kasteløse som har de mest beskidte jobs.

tirsdag den 17. marts 2015

Kastevold i Indien


Renhed VS. Urenhed

Ikke bare et spørgsmål om hygiejne -> Symbolsk / Rituel / Renhed – urenhed.
Ikke en som sådan fysisk renhed/urenhed.


Urene jobs:
Skraldemænd
Toiletrenser
Personer der arbejder med døde dyr/mennesker.

Men også i en vis positiv forstand accepteres forskellene:

Gensidig anerkendelse / respekt mellem lavkaste og højkaste.

Gør din pligt – opnå anerkendelse. 






Vi ser filmen ”Kastevold i Indien”

Kastevold i Indien – Dokumentar – 13 spørgsmål…


1.      Hvor mange urørlige findes der i Indien?:  150/160 Mio.

2.      Hvad har kastesystemet gjort i skellet mellem rig og fattig?:  Det skaber vold.  Højkastene vil ikke betale de kasteløse det de skal have for deres arbejde. Det har gjort skellet større.
                   
3.      Hvad er omdrejningspunktet for konflikten? (slaver):  Gældsslaver – de låner penge for at overleve og ender med at blive gældsslaver fordi de ikke har nogen mulighed for at betale sig ud af gælden. Højkasten har dermed en interesse i at fastholde lavkasten/de kasteløse i fattigdommen.

4.      Hvor mange år skulle Dipa arbejde uden løn?: Dipa lånte penge af en højkaste mand og blev gældslave. Han måtte arbejde 8 år uden løn. De tæskede Dipa.

5.      Er det en ren klassekamp? Hvorfor ikke? Det handler om social status:  Kastevæsnet opdeler ikke efter om de er rig eller fattig. Kastesystemet opdeler folk efter socialstatus det har intet at gøre med penge. Historisk har de kasteløse aldrig haft nogle rettigheder. Højkasten bruger ikke vold fordi de er rige, men fordi de har socialstatus..


6.      Hvad er ranvir-millitsen?: Højkastens ”kamp milits”  Etableret for at dræbe kasteløse. Højkaste  i daglig tale ”godsejere”

7.      Hvem er ”rotte-æderne”?: Rotteædere graver efter rotter og mus på markerne. De tilhører de kasteløse.  De kasteløse spiser rotterne. Pga. mangel på mad.

8.      Hvorfor går ”rotte-drengen” ikke i skole?: Han var perfekt til at passe dyrene, så hans far ville ikke sende ham i skole.                     

9.      Hvad drømmer drengen om? Ingenting, han kan ikke blive til noget. Han skal bare passe kvæg.

10.  Hvorfor vil de kasteløse ikke uddanne sig?: De tror at uddannelsessystemet er nytteløst. Uvidenhed skaber uvidenhed. De ved simpelthen ikke bedre!

11.   Hvilken rolle spiller ”marxismen” for de kasteløse?: Marxismen er en politisk ideologi, som tiltaler de kasteløse. Her kan de se sig som arbejderne, der kæmper mod den kapitalistiske højkaste. Desuden kan den politiske bevægelse være en organisatorisk ramme om modstanden mod højkasten.


12.  Hvad skete der, hvis en kasteløs læste en bog?: Han må ikke læse/skrive så ville hans hånd blive kappet af, hans tunge rykket ud osv.  (Ifølge kaste systemet) Principielt må de gerne gøre det den dag i dag?

13.  Hvad kræver professoren for at undgå, at millioner dør?:  Kastesystemet skal afskaffes for at undgå at millioner dør pga. Kastevold.


Ekkoet fra hinduismens tanke om pligt (Dharma) klinger i baggrunden: ”Jeg skal ikke kæmpe imod min kaste, jeg skal accepterer den. Det er guds vilje (karma)”



mandag den 16. marts 2015

Kastesystemet - det grundlæggende

Spørgsmål til Kastesystemet
1.      Alle samfund har forskellige lag – hvad er det særlige ved det hinduistiske kastesystem?
Hinduismen kastesystem kan beskrives som et system af sociale klasser, dog er det religiøst bundet.
-          I princippet gælder kastesystemet kun hinduer, men i praksis omfatter det hele Indiens befolkning.
2.      Hvad er Varna?
Varna er en begreb baseret på klassiske religiøse tekster.
-          Efter der 4 varnaer med hver sin farve: præstekasten. Krigerkasten, erhvevslivet kaste og tjenernes kaste.
-          Efter disse 4 varnaer kommer en meget stor gruppe af kasteløse.
3.      Hvad er Jati?
-          Jatier er modsat varna, et empirisk fænomen, dvs. faktisk eksisterende grupper, som man kan observere, man kan kalde dem forskellige “erhversgrupper” (faggrupper), fx inden for Shudra, der kan man tale at tilhøre “gruppen af skraldemænd”.
-          Der findes flere tusinde jatier, og den enkelte jati kan være delt op i ”under-jatier”
-          Jatisystemet er dynamisk. Dvs. det udvikler sig over tid à nye jatier kan opstå og en jati kan ændre status i forhold til varnasystemet.
4.      Hvad kan man sammenligne de fire varnaer med i forhold til Europa?
-          De fire varnaer kan sammenlignes med de fire stænder man regnede med i de europæiske samfund i middelalderen.
-          De 4 stænder var: edel, præster, borgere og bønder.
5.      Skriv et par ord om: ”Brahmin”-kasten
-          Kasten for præster.
-          Dens farve er hvid (Renhed og lethed=sattva).
-          Dens opgave er at opretholde forholdet til guderne, at kende ritualerne og de hellige tekster og at videreføre læredommen til nye generationer.
6.      Skriv et par ord om: ”Kshatriya”-kasten
-          Kasten for krigere og konger.
-          Farven er rød (Lidenskab og energi=Rajas)
-          Dens opgave er at styre landet og forsvare samfundets orden.

7.      Skriv et par ord om: ”Vaishya”-kasten
-          Kasten for landmænd, købmænd osv (erhvevslivet).
-          Farven er gul (jord + i nogen tilfælde og lidenskab og energi=Rajas)
-          Dens opgave er at sikre samfundets materielle velfærd.
En af de grupper, der er vokset mest i det nye/moderne Indien (IT)
8.      Skriv et par ord om: ”shudra”-kasten
-          Kasten for dem som står til tjeneste, såsom fæstebønder, ufaglærte og tjenestefolk osv.
-          Farven er sort (mørke og træghed = Tamas)
9.      Skriv et par ord om ”de kasteløse
-          Helt udenfor varnasystemet.
-          Arbejdere og tjenestefolk, som var lavere en shudra.
-          Fik beskidte jobs (skraldemænd, lokumsrensere).
-          Betragtes traditionelt som de urørlige.
10.  Hvem er lavkaste?
-          De lavkaste er Shudraerne.
11.  Hvor mange jatier findes deri
-          Det er upræcist tal, men forskere mener, at der er 3000 jatier, som igen kan indeles i 25000 ”under-jatier”.
-           Disse tal er blot for at give en forståelse for hvor mange der ca er.
12.  Hvordan lyder myten omkring oprettelsen af varna-systemet?
-           Purusha, urmennesket, der blev delt i de forskellige samfundsmæssige funktioner, Heraf følger en religiøs forklaring på dette liv og denne inddeling i livet.
13.  Hvad har karma med varna-systemet at gøre?
-           Der er en grund til, at du har det job, du har. Det eneste, du kan gøre for at stige i varna -  i næste liv - er at være en god skraldemand/kriger/lokumsrenser mv.

Hvad handler Manus Lovbog om?

Specifikke regler for, hvordan man skal leve sit leve sit liv.

onsdag den 4. marts 2015

Monsoon Wedding + Filosofien om karma og genfødsel


Monsoon Wedding

Tema i forhold til hinduisme:
-Tvangsægteskab
-Det farverige indiske samfund.
-Skel mellem høj og lav kaste.
-Kvinders rettigheder.

Modsætning til hinduisme:
-Det patriarkalske samfund -> mændene dominerer – ses som et problem i filmen.

Filosofien om karma og genfødsel:
- Opsummering af begreber.

• Hvad er Moksha?
Frigørelse fra Samara
Atman bliver frigjort – Atman = menneskets sjæl. For at opnå Moksha skal man være frigjort af karma.
* Meditation kan være et redskab til at opnå Moksha.

• Hvad står i vejen for Moksha?:
Karma står i vejen for Moksha – uvidenhed og begær.
Ethvert ønske om at nå et mål (at ville opnå Moksha) – det i sig selv er begær = karma.

• Hvordan fungerer reinkarnationslæren?
Karmaloven = naturlov.

• Hvornår genfødes man efter døden?
-          Nogle mener at man genfødes straks -> mens andre mener at man genfødes efter noget tid i ”himlen”


• Hvad genfødes man som?:
Menneske – Sten.


fredag den 27. februar 2015

Guderne og deres familier + Bhagavadgita med historien om Arjuna.

Guderne og deres familier – timereferat

Hinduismen er en polyteistisk religion
à uendeligt mange guder

Alligevel kan man tale om én stor familie

Brahman: verdenssjælen
Guderne er i virkeligheden Brahmans skikkelser


Vigtige mandelige guder:

Brahma: skaberguden – fire hoveder kiggende i hver sin retning

Vishnu: opretholderen – fire arme, holder hhv. en diskos, en konkylie, en kølle og en lotusblomst – tilbedelsen af ham og hans avatarer (vigtigst er Krishna og Rama) er en vigtig del af hinduismen

Shiva: ødelæggeren seksuel kraft


Vigtige kvindelige guder:

Shiva: Durga og Kali

Brahmas hustru: Saraswati

Vishnus hustru: Lakshmi


S. 25-26 i Indien-kompendiet: Tekst fra Bhagavadgita punkt A, B og C

Hvad handler den om?
A Arjuna – vil ikke i krig/ønsker ikke at se folk dø
Han skal faktisk slå folk fra hans egen slægt ihjel
Det strider mod hans vilje, at slå sin egen familie ihjel

B Krishna (avatar af Vishnu) - guden for opretholdelse af Dharma (pligt), opretholdelse af samfundet!
Der er ikke behov for sorg
à man genfødes jo!
Sjæl = uforgængelig!

C Krishna
Man skal udføre sine handlinger uden at tænke på resultatet – så er man en yogi (én, der følger de hinduistiske tekster korrekt)

H side. 29 l. 190-193:
- Man skal gøre sin pligt à fuldkommenhed
- Ens pligt afhænger af kaste (hierarkiplacering)
  

Hvilket ”dilemma” befinder Arjuna sig i?


Hvilken rolle spiller begæret?

Hvem hjælper ham med at løse problemet? Hvilken gud var det nu, det var?
Hvilke kendte begreber kan I finde i teksten? (de står der ikke direkte – I skal fortolke!!)
Hvad siger teksten om pligt?

Hvilken sammenhæng kan der tænkes mellem denne gamle tekst – og Indien i dag???

torsdag den 19. februar 2015

Hinduisme - INTRO

Opfølgning på dokumentar - Ekstrem pilgrim

Sognepræst fra England -> Indien

Religionens rolle i samfundet
Vesteuropa (Danmark, England)
Indien
* Væsentlig mindre synlig

* Næsten kun ved særlige private begivenheder (bryllup, konfirmation, begravelse, dåb osv)
*Grunden til at religion ikke er synlig i Danmark:
- Sekularisering: Adskillelse af stat + religion
- Danmark er – i hvert fald på overfladen – blevet afkristnet
- Karrierer
*Store religiøse festivaler
*Man ser religionen i hverdagen (fx manden der kysser vejen i håb om velsignelse)
*Mange hellige symboler i samfundet
* Kastesystemet

                                                         
                                                          Gud og guder
Vesteuropa (Danmark, England)
Én gud = monoteisme
Indien
36.0000 guder = Polyteisme

Kort om hinduismen.

- 80 procent af Indiens befolkning = Hinduer
ca. 1 milliard.  (Ud af 1,2 Milliarder indere)

-  Minus Trosbekendelse, minus hellige skrifter.

- Hinduismen har ingen grundlægger/stifter.

- I hinduismen genfødes man et uendeligt antal gange.


Start hinduisme:
Oferreligion / velsignelsesreligion  – Man ofrede for at få noget tilbage
Teksterne der beskriver ofrereligionen: Vedaerne
”Do ut des” – Jeg giver for at få

Præsterne / de ”religiøse eksperter” var/er af meget stor betydning.  (Øverst i kastesystemet)

Senere/ nutidig:
Frelsereligion -> individuel frelse.
Teksterne der beskriver frelsereligionen: Upanishaderne

Nutidig hinduisme indeholder begge religionstyper.
(Vedaerne, Upanishaderne = hinduismens ny og gamle testamente. Det handler både om at sikre gudernes velsignelse – og individuel frelse)

 5 begreber i hinduismen.

Atman:
Menneskets stjæl
* Afgør ens næste genfødsel

Karma:
Uanset hvad du gør opnår du karma.
Handlingerne fra dette liv og det tidligere liv.
Karmaet ”klæber” til Atman (dét er et problem, som hindrer en i frigørelse fra Samsara).

Samara: Genfødelsernes kredsløb
En negativ ’ting’
= lidelse

Brahman: Verdens sjælen.
Verdens sjælen og mennesket sjælen, skal finde sammen for at Moksha kan fremkomme. = den evige frigørelse

Moksha: Parallel til kirstendommen =  ”Den hinduistiske 

tirsdag den 20. januar 2015

Velfærdsstaten vs kristne værdier

ELEVINDLÆG: ER IKKE RETTET ELLER KOMMENTERET

Selvom danskere normalt ikke betragter dem selv som værende specielt religiøse, har vi helt sikkert været meget påvirket af den protestantiske kristendom, som jo er den religion, der tilhører den danske folkekirke. Det virker derfor naturligt, at – religiøse eller ej – vores samfund er bygget omkring kristne værdier.
Der er mange af mine venner, inklusiv mig selv, som vælger at lade sig konfirmere og være en del af den danske folkekirke. Det er ikke fordi, vi betragter os selv som religiøse, men fordi vi er enige i de kristne værdier, der handler om, hvordan vi skal opføre os over for hinanden: Elsk din næste, som du elsker dig selv. Vær barmhjertig.
Og så har vi selvfølgelig en velfærdsstat, som netop støtter op om disse ting, ved at omfordele pengene, sådan at alle kan have det godt og være så lige som muligt. Det virker alt sammen meget godt. Men stemmer velfærdsstatens rolle virkelig overens med de kristne værdier?

 Er velfærdsstaten barmhjertig i stedet for os?

Henrik Jensen mener i hvert fald ikke, at velfærdsstaten er lig med kristne værdier. I hvert fald ikke længere. Han mener tværtimod, at velfærdsstaten forhindrer det danske samfund i at være gode medmennesker og at tage sig af hinanden. Det står i ret skarp modsætning til den solidaritet, som vi normalt taler om, i forbindelse med velfærdsstaten.
Så, hvorfor mener han dette? Jensen føler, at det senmoderne menneske er blevet for individualistisk og fokuserer for meget på at få opfyldt sine egne rettigheder, i stedet for at fokusere på sine medmennesker. Før i tiden, da de fleste danskere reelt var troende og kirkerne var fyldte om søndagen, var der en følelse af pligt til at tage sig af hinanden. Kristendommen og troen på arvesynden betød, at man blev født ”skyldig”, og dette fik pligtfølelsen til at vokse. Denne pligtfølelse, siger han, er vigtig i et godt samfund. Det er vigtigt, at borgerne føler, at de har en pligt til at hjælpe hinanden. Det er en grundlæggende, kristen værdi.
Og her ville de fleste danskere så sige: ”Jamen, vi hjælper jo hinanden ved at betale skat, så folk kan komme gratis på sygehusene, og så arbejdsløse kan klare sig!” Jensen ville så svare, at velfærdsstaten i virkeligheden tager pligten for at hjælpe væk fra danskerne: ”Selv almindelige omsorgsfunktioner tager den sig af! […] Undervejs eroderede grundlagetog tog den enkeltes ansvar med sig.” Han mener altså, at velfærdsstaten er med til at styrke den rettighedsfikserede individualisme, som har taget godt fast i det danske samfund, fordi den tager folks ansvar væk fra dem. Velfærdsstaten bliver pludselig den barmhjertige næste i stedet for os. Og på den måde forhindrer den os jo ligefrem i at dyrke de kristne værdier, som vi alle sammen sætter så meget pris på!

Burde vi så bare blive liberalister i stedet?

Hvis velfærdsstaten gør os til dårligere mennesker, så burde vi måske reformere hele det danske samfund? Vi kunne blive liberalister ligesom Amerika, eller konservative ligesom Tyskland. Dér er man nødt til at tage sig af hinanden, fordi staten ikke hjælper særlig meget til. Jeg tror mange af os, kan blive enige om, at det ikke virker som en løsning. Nogle af os har måske lyst til at skære lidt ned på velfærden, men vi elsker jo vores samfund, som det er. Det kunne da være rart, hvis der var nogle kristne eksperter, som argumenterede for velfærdsstaten.
Biskop J. Lindhardt var netop sådan en person. Han argumenterer for, at velfærdsstaten støtter op om de protestantiske samfundsværdier. Først og fremmest ser han på den middelalderlige katolicisme som en modsætning til vores velfærdsstat. Dengang troede man på gerningsretfærdighed (at du via handlinger kan gøre dig fortjent til frelse), og derfor ville alle de rige utrolig gerne være barmhjertige og hjælpe de fattige. Faktisk var det perfekte samfund for dem et samfund, hvor der eksisterede fattige, for så havde de nogle at give almisser til, og dermed kunne de opnå frelse.
Men os protestanter, vi tror ikke på gerningsretfærdighed. Vi tror på, at vi allerede er frelst, på grund af Jesus. Lindhardt mener, at det giver os overskud til at hjælpe andre, fordi at vi gerne vil have, at de har de godt. Vi vil gerne elske vores næste, og vi vil gerne have, at vores næste har det godt. Vi ønsker ikke, at der er nogle fattige i samfundet. Og det er derfor, at vi har velfærdsstaten, som dermed absolut støtter de kristne værdier. Den forsørger at: ”trække den fattige ud af hans fattigdom”.


Jeg vil i hvert fald absolut mene, at det stemmer overens med de kristne værdier. Men der er måske noget om, at det gør os lidt dovne i forhold til selv at hjælpe andre. Det er i hvert fald værd at tænke over, om vi alle sammen ikke kunne gøre lidt mere for hinanden.

Karoline Isabella