Velfærdsstaten vs kristne værdier

ELEVINDLÆG: ER IKKE RETTET ELLER KOMMENTERET

Selvom danskere normalt ikke betragter dem selv som værende specielt religiøse, har vi helt sikkert været meget påvirket af den protestantiske kristendom, som jo er den religion, der tilhører den danske folkekirke. Det virker derfor naturligt, at – religiøse eller ej – vores samfund er bygget omkring kristne værdier.

Der er mange af mine venner, inklusiv mig selv, som vælger at lade sig konfirmere og være en del af den danske folkekirke. Det er ikke fordi, vi betragter os selv som religiøse, men fordi vi er enige i de kristne værdier, der handler om, hvordan vi skal opføre os over for hinanden: Elsk din næste, som du elsker dig selv. Vær barmhjertig.

Og så har vi selvfølgelig en velfærdsstat, som netop støtter op om disse ting, ved at omfordele pengene, sådan at alle kan have det godt og være så lige som muligt. Det virker alt sammen meget godt. Men stemmer velfærdsstatens rolle virkelig overens med de kristne værdier?

 Er velfærdsstaten barmhjertig i stedet for os?

Henrik Jensen mener i hvert fald ikke, at velfærdsstaten er lig med kristne værdier. I hvert fald ikke længere. Han mener tværtimod, at velfærdsstaten forhindrer det danske samfund i at være gode medmennesker og at tage sig af hinanden. Det står i ret skarp modsætning til den solidaritet, som vi normalt taler om, i forbindelse med velfærdsstaten.

Så, hvorfor mener han dette? Jensen føler, at det senmoderne menneske er blevet for individualistisk og fokuserer for meget på at få opfyldt sine egne rettigheder, i stedet for at fokusere på sine medmennesker. Før i tiden, da de fleste danskere reelt var troende og kirkerne var fyldte om søndagen, var der en følelse af pligt til at tage sig af hinanden. Kristendommen og troen på arvesynden betød, at man blev født ”skyldig”, og dette fik pligtfølelsen til at vokse. Denne pligtfølelse, siger han, er vigtig i et godt samfund. Det er vigtigt, at borgerne føler, at de har en pligt til at hjælpe hinanden. Det er en grundlæggende, kristen værdi.

Og her ville de fleste danskere så sige: ”Jamen, vi hjælper jo hinanden ved at betale skat, så folk kan komme gratis på sygehusene, og så arbejdsløse kan klare sig!” Jensen ville så svare, at velfærdsstaten i virkeligheden tager pligten for at hjælpe væk fra danskerne: ”Selv almindelige omsorgsfunktioner tager den sig af! […] Undervejs eroderede grundlagetog tog den enkeltes ansvar med sig.” Han mener altså, at velfærdsstaten er med til at styrke den rettighedsfikserede individualisme, som har taget godt fast i det danske samfund, fordi den tager folks ansvar væk fra dem. Velfærdsstaten bliver pludselig den barmhjertige næste i stedet for os. Og på den måde forhindrer den os jo ligefrem i at dyrke de kristne værdier, som vi alle sammen sætter så meget pris på!

Burde vi så bare blive liberalister i stedet?

Hvis velfærdsstaten gør os til dårligere mennesker, så burde vi måske reformere hele det danske samfund? Vi kunne blive liberalister ligesom Amerika, eller konservative ligesom Tyskland. Dér er man nødt til at tage sig af hinanden, fordi staten ikke hjælper særlig meget til. Jeg tror mange af os, kan blive enige om, at det ikke virker som en løsning. Nogle af os har måske lyst til at skære lidt ned på velfærden, men vi elsker jo vores samfund, som det er. Det kunne da være rart, hvis der var nogle kristne eksperter, som argumenterede for velfærdsstaten.

Biskop J. Lindhardt var netop sådan en person. Han argumenterer for, at velfærdsstaten støtter op om de protestantiske samfundsværdier. Først og fremmest ser han på den middelalderlige katolicisme som en modsætning til vores velfærdsstat. Dengang troede man på gerningsretfærdighed (at du via handlinger kan gøre dig fortjent til frelse), og derfor ville alle de rige utrolig gerne være barmhjertige og hjælpe de fattige. Faktisk var det perfekte samfund for dem et samfund, hvor der eksisterede fattige, for så havde de nogle at give almisser til, og dermed kunne de opnå frelse.

Men os protestanter, vi tror ikke på gerningsretfærdighed. Vi tror på, at vi allerede er frelst, på grund af Jesus. Lindhardt mener, at det giver os overskud til at hjælpe andre, fordi at vi gerne vil have, at de har de godt. Vi vil gerne elske vores næste, og vi vil gerne have, at vores næste har det godt. Vi ønsker ikke, at der er nogle fattige i samfundet. Og det er derfor, at vi har velfærdsstaten, som dermed absolut støtter de kristne værdier. Den forsørger at: ”trække den fattige ud af hans fattigdom”.

Jeg vil i hvert fald absolut mene, at det stemmer overens med de kristne værdier. Men der er måske noget om, at det gør os lidt dovne i forhold til selv at hjælpe andre. Det er i hvert fald værd at tænke over, om vi alle sammen ikke kunne gøre lidt mere for hinanden.

Karoline Isabella