Lignelsen om den barmhjertige samaritaner handler om en lovkyndig som spurgte Jesus hvad han skulle gøre for at få evigt liv. Jesus fortalte at han skulle elske sin næste som sig selv. Den lovkyndige forstod ikke hvem den næste var og spurgte hvem der var hans næste.
I Søren Krarups tekst om næstekærlighed og kristendom, siger
han, at man ikke skal lede efter sin næste, man skal støde ind i dem
tilfældigt. Man skal ikke lede, bare hjælpe dem der har brug for det i det
øjeblik du befinder dig ved den næste.
Søren Krarup mener ikke at velfærdsstaten er næstekærlig,
fordi velfærdsstaten giver man ikke til hinanden i øjeblikkets handling, men
man giver nogle penge som får andre til at udøve næstekærlighed for en.
Vores mening er at, vi er uenige med Søren Krarup, fordi man
skal hjælpe så mange som muligt, og ikke kun dem man støder ind i på sin vej.
Velfærdsstaten er et sikkerhedsnet for alle, det gør alle har mulighed for at
hjælpe, da de føler sig sikre.
Jan Lindhart mener, at man har en lyst til at dele kærlighed
ud til alle mennesker. I velfærdsstaten deler man ikke egoistiske årsager. Før
i tiden delte man ud af sine penge af pligt, men i dag deler man ud af sine
penge til sin næste af lyst, det står i kontrast til det som Henrik Jensen
mener, som mener at vi har brug for at følge pligt for at give.
Vi mener at vores velfærdsstat er inspireret af kristendommen,
men der ligger mere bagved.
Skrevet af Laura H og Emilie S
Ingen kommentarer:
Send en kommentar