Velfærdsstaten vs kristne værdier

ELEVINDLÆG: ER IKKE RETTET ELLER KOMMENTERET

Selvom danskere normalt ikke betragter dem selv som værende specielt religiøse, har vi helt sikkert været meget påvirket af den protestantiske kristendom, som jo er den religion, der tilhører den danske folkekirke. Det virker derfor naturligt, at – religiøse eller ej – vores samfund er bygget omkring kristne værdier.

Der er mange af mine venner, inklusiv mig selv, som vælger at lade sig konfirmere og være en del af den danske folkekirke. Det er ikke fordi, vi betragter os selv som religiøse, men fordi vi er enige i de kristne værdier, der handler om, hvordan vi skal opføre os over for hinanden: Elsk din næste, som du elsker dig selv. Vær barmhjertig.

Og så har vi selvfølgelig en velfærdsstat, som netop støtter op om disse ting, ved at omfordele pengene, sådan at alle kan have det godt og være så lige som muligt. Det virker alt sammen meget godt. Men stemmer velfærdsstatens rolle virkelig overens med de kristne værdier?

 Er velfærdsstaten barmhjertig i stedet for os?

Henrik Jensen mener i hvert fald ikke, at velfærdsstaten er lig med kristne værdier. I hvert fald ikke længere. Han mener tværtimod, at velfærdsstaten forhindrer det danske samfund i at være gode medmennesker og at tage sig af hinanden. Det står i ret skarp modsætning til den solidaritet, som vi normalt taler om, i forbindelse med velfærdsstaten.

Så, hvorfor mener han dette? Jensen føler, at det senmoderne menneske er blevet for individualistisk og fokuserer for meget på at få opfyldt sine egne rettigheder, i stedet for at fokusere på sine medmennesker. Før i tiden, da de fleste danskere reelt var troende og kirkerne var fyldte om søndagen, var der en følelse af pligt til at tage sig af hinanden. Kristendommen og troen på arvesynden betød, at man blev født ”skyldig”, og dette fik pligtfølelsen til at vokse. Denne pligtfølelse, siger han, er vigtig i et godt samfund. Det er vigtigt, at borgerne føler, at de har en pligt til at hjælpe hinanden. Det er en grundlæggende, kristen værdi.

Og her ville de fleste danskere så sige: ”Jamen, vi hjælper jo hinanden ved at betale skat, så folk kan komme gratis på sygehusene, og så arbejdsløse kan klare sig!” Jensen ville så svare, at velfærdsstaten i virkeligheden tager pligten for at hjælpe væk fra danskerne: ”Selv almindelige omsorgsfunktioner tager den sig af! […] Undervejs eroderede grundlagetog tog den enkeltes ansvar med sig.” Han mener altså, at velfærdsstaten er med til at styrke den rettighedsfikserede individualisme, som har taget godt fast i det danske samfund, fordi den tager folks ansvar væk fra dem. Velfærdsstaten bliver pludselig den barmhjertige næste i stedet for os. Og på den måde forhindrer den os jo ligefrem i at dyrke de kristne værdier, som vi alle sammen sætter så meget pris på!

Burde vi så bare blive liberalister i stedet?

Hvis velfærdsstaten gør os til dårligere mennesker, så burde vi måske reformere hele det danske samfund? Vi kunne blive liberalister ligesom Amerika, eller konservative ligesom Tyskland. Dér er man nødt til at tage sig af hinanden, fordi staten ikke hjælper særlig meget til. Jeg tror mange af os, kan blive enige om, at det ikke virker som en løsning. Nogle af os har måske lyst til at skære lidt ned på velfærden, men vi elsker jo vores samfund, som det er. Det kunne da være rart, hvis der var nogle kristne eksperter, som argumenterede for velfærdsstaten.

Biskop J. Lindhardt var netop sådan en person. Han argumenterer for, at velfærdsstaten støtter op om de protestantiske samfundsværdier. Først og fremmest ser han på den middelalderlige katolicisme som en modsætning til vores velfærdsstat. Dengang troede man på gerningsretfærdighed (at du via handlinger kan gøre dig fortjent til frelse), og derfor ville alle de rige utrolig gerne være barmhjertige og hjælpe de fattige. Faktisk var det perfekte samfund for dem et samfund, hvor der eksisterede fattige, for så havde de nogle at give almisser til, og dermed kunne de opnå frelse.

Men os protestanter, vi tror ikke på gerningsretfærdighed. Vi tror på, at vi allerede er frelst, på grund af Jesus. Lindhardt mener, at det giver os overskud til at hjælpe andre, fordi at vi gerne vil have, at de har de godt. Vi vil gerne elske vores næste, og vi vil gerne have, at vores næste har det godt. Vi ønsker ikke, at der er nogle fattige i samfundet. Og det er derfor, at vi har velfærdsstaten, som dermed absolut støtter de kristne værdier. Den forsørger at: ”trække den fattige ud af hans fattigdom”.

Jeg vil i hvert fald absolut mene, at det stemmer overens med de kristne værdier. Men der er måske noget om, at det gør os lidt dovne i forhold til selv at hjælpe andre. Det er i hvert fald værd at tænke over, om vi alle sammen ikke kunne gøre lidt mere for hinanden.

Karoline Isabella

Lignelsen om den barmhjertige samaritaner og samfundet

ELEVINDLÆG: ER IKKE RETTET ELLER KOMMENTERET

Lignelsen om den barmhjertige samaritaner handler om at man skal elske sin næste. Teksten handler om at man bør hjælpe andre når de har brug for det, da man så også selv bliver hjælpet.

En rejsende er på vej mod Jerusalem og bliver overfaldet af nogle røvere, der kommer både en præst og en Levit (tempel tjener) gående forbi, de ser den rejsende ligge der halvdød, men går bare videre og lade ham ligge, senere kommer der en samaritaner forbi, en samaritaner er en religiøs gruppe som der er hadet og har en lav status. Samritaneren kommer også gående samme vej og han får melidenhed med den rejsende og hjælper ham, han heler hans sår og tager ham med sig. Han betaler for at han kan blive passet på et herberg. Samritaneren er en mand der har en godt hjerte og ville gøre hvad han kan for at hjælpe, også selvom det er en han ikke kender. Samritaneren er et godt eksempel på at elske ens næste.

Søren Krarup mener at næstekærlighed ikke er for at hjælpe sine næste, men for at hjælpe sig selv. Mange tror de udøver næstekærlighed ved at være frivillige i f.eks. røde kors, men næstekærlighed er en noget den enkelte giver, ikke et projekt. Krarup er imod professionelt nødarbejde, fordi han mener at mennesker der laver frivilligt arbejde gør det for deres egen skyld.

Lignelsen om den barmhjertige samaritaner beskriver at selvom man er af lav status og fattig kan man gøre en stor forskel, i teksten går dem med høj status forbi og ser ham, men hjælper ikke, det er over deres værdighed, men den fattige samaritaner gør en god gerning ved at hjælpe og det er det som alle burde gøre. Alle er ligeværdige og kan gøre en forskel.
Jeg er både enig og uenig med Krarup, da jeg til dels synes han har ret i at frivilligt arbejde i nødhjælsorganisationer er noget man gør af selviske grunde på den ene side. På den anden side er der også mange frivillige arbejdere der arbejder i nødhjælpsorganisationer for at glæde andre mennesker.

Anna Sabrina

Den barmhjertige SU modtager

ELEVINDLÆG: ER IKKE RETTET ELLER KOMMENTERET

Lignelsen om den barmhjertige samaritaner handler om en lovkyndig som spurgte Jesus hvad han skulle gøre for at få evigt liv. Jesus fortalte at han skulle elske sin næste som sig selv. Den lovkyndige forstod ikke hvem den næste var og spurgte hvem der var hans næste.

I Søren Krarups tekst om næstekærlighed og kristendom, siger han, at man ikke skal lede efter sin næste, man skal støde ind i dem tilfældigt. Man skal ikke lede, bare hjælpe dem der har brug for det i det øjeblik du befinder dig ved den næste.

Søren Krarup mener ikke at velfærdsstaten er næstekærlig, fordi velfærdsstaten giver man ikke til hinanden i øjeblikkets handling, men man giver nogle penge som får andre til at udøve næstekærlighed for en.

Vores mening er at, vi er uenige med Søren Krarup, fordi man skal hjælpe så mange som muligt, og ikke kun dem man støder ind i på sin vej. Velfærdsstaten er et sikkerhedsnet for alle, det gør alle har mulighed for at hjælpe, da de føler sig sikre.

Jan Lindhart mener, at man har en lyst til at dele kærlighed ud til alle mennesker. I velfærdsstaten deler man ikke egoistiske årsager. Før i tiden delte man ud af sine penge af pligt, men i dag deler man ud af sine penge til sin næste af lyst, det står i kontrast til det som Henrik Jensen mener, som mener at vi har brug for at følge pligt for at give.

Vi mener at vores velfærdsstat er inspireret af kristendommen, men der ligger mere bagved.

Skrevet af Laura H og Emilie S

Interview med Jan Lindhardt

ELEVINDLÆG: ER IKKE RETTET ELLER KOMMENTERET

Vi har snakket med Jan Lindhardt, som har indvilliget i et interview.

Jan Lindhardt blev født d. 24. april 1938 i København. Han var en dansk teolog og skribent. Han var søn af professor dr.theol. P.G. Lindhardt og Gerda Winding. Han var gift med biskop Tine Lindhardt.

Er teksten set indefra eller udefra - hvorfor

Teksten er set indefra. Fordi jeg er biskop, så jeg har et positivt syn på kristendommen og Den Evangeliske lutherske folkekirke.

Hvad mener Lindhardt med ”spontan socialisme”?

Alle deler alt - at der ikke er tale om, hvem der har ret til hvad.

Hvor har man op igennem historien oplevet ”spontan socialisme”?

Woodstock - en stor festival (kærlighedens festival) den opstod i 1960’erne.

”Alle de troende var sammen, og de var fælles om alt” (fra det nye testamente ” I Apostlens Gerninger”).

Hvad sker der ”efterhånden som teologien (og juraen) kommer til at præge kirken mere og mere”?

Kirken fik magten, især i Middelalderen. Almisser -> At rige donerer gaver (fx penge, tøj eller mad) til de fattige. Almisse er et græsk ord for barmhjertighed.

Hvad er ”gerningsretfærdighed”?

Gerningsretfærdighed - ”dvs. den retfærdighed man opnår og dermed yndest hos Gud ved at give almisser”. Du bliver gode venner med gud, hvis du gør noget godt for jorden/andre. (fx almisser - Jeg bliver frelst i himlen, hvis jeg giver dig 100 kr.)

Hvorfor var der i det katolske samfund ingen særlig drivkraft til at ændre samfundet?

Fordi, at det ifølge det katolske samfund, er det bedre, at være fattig end rig. Bedre, at tigge end at arbejde osv osv.

Der skulle være nogle fattige, ellers kunne man ikke gøre gode gerninger - også blev folk ikke frelst.

Hvordan har den protestantiske kirke det med at give almisser?

Den protestantiske kirke mener ikke, at man kan påvirke gud ved hjælp af almisser.

Den protestantiske kirke tror ikke på ”Gerningsretfærdighed”. De går ind for, at man hjælper hinanden - men det skal ikke være for, at blive frelst i himlen.

Hvorfor ønsker protestanter alligevel at gøre noget godt for andre mennesker?

”Share the love” - man ønsker at dele næstekærligheden.

Man gør det for, at hjælpe andre og ikke for, at gøre noget godt for sig selv - for man bliver ikke frelst af, at gøre noget godt for andre.

Hvad er så målet med protestantisk socialpolitik?

Din næste skal have det ligeså godt, som dig selv.

Mål: At hive de fattige ud af fattigdomen, så de kan have det ligeså godt som dig selv.

Hvad sker der i 1800-tallet?

Fattighjælp af forskellig art etableres, og under pietismen i det. 18 århundrede oprettes en række institutioner til hjælp for mennesker i nød. (Børn, unge, gravide kvinder osv.)

En velfærdstat begynder at træde frem og hjælpe. Kirken var med til, at starte velfærdstaten.

Egne meninger

Vores mening er, at vi går mere ind for den protestantiske tro, da vi ikke tror at man kan købe aflad og at det hjælper at give almisser. Det vil sige at vi er meget meget meget enige med Martin Luther, da han heller ikke går ind for at købe aflad og give almisser - men tror på, at ens handlinger er på eget ansvar. Man har ikke større eller mindre chance for at komme i himlen, hvis man har gjort noget godt eller dårligt.

Hvilken betydning har kristendommen for velfærdsstaten – dengang og i dag?

ELEVINDLÆG: ER IKKE RETTET ELLER KOMMENTERET

Er man døbt i kirken, er man medlem af folkekirken og er man medlem af folkekirken, betaler man kirkeskat, hvilket er pligtigt. Cirka 80 af alle danskere er medlem, dette vil sige at de fleste danskere betaler det der hedder kirkeskat. Kirkeskat er talt med i danskernes almindelige betaling af skat og en lille del af det går automatisk til kirken og vedligeholdelse af den.

I sin tid kæmpede kirken i mod børnearbejde og hjalp de udsatte. Kirken kæmpede også for sygekasser og pensioner til samfundets fattigste.  

Tilbage i 1800 tallet begyndte en velfærdsstat så småt at udvikle sig og udviklingen af denne, var kirken med til. Dette viste sig ved at en række forskellige instutitioner begyndte at oprettes. Disse instutitioner var til for mennesker i nød og dette var mest børn, unge og gravide kvinder osv.

Velfærdsstaten gavnede både dengang og i dag, samfundets folk. Det gør at vi er mindre forpligtede på hinanden og har flere rettigheder, hvilket er hvad folket dengang ville have og det vi vil fortsætte med at have i dag.

Farvel til den kristne Velfærdsstat

ELEVINDLÆG: ER IKKE RETTET ELLER KOMMENTERET

Henrik Jensen: Rettighedskultur og pligtkultur

Teksten handler om skyld og hvilken betydning skyld har for danskerne i den danske velfærdsstat.
Velfærdsstaten i denne tekst kan man se ved at velfærdsstaten gør at vi er mindre forpligtede på hinanden. Vi ønsker rettigheder i stedet for pligter, og staten gør her sit for at vi fastholder dette syn på samfundet, og hinanden.

Den verdenslige øvrighed – Nødvendigheden i at have en stat

Linje 22 - 27: Den verdslige lov: en lov der ikke er styret af kristendommen, staten skal hindre de onde i at gøre noget ondt ved de gode!

En tekst af Martin Luther hvor han beskriver hvad velfærdsstaten har med kristendommen at gøre. Han siger ved hjælp af den verdslige lov at staten skal hindre de onde i at gøre noget ondt ved de gode.
Velfærdsstaten kan man se i denne tekst da Luther snakker om to-regimente-læren, som betyder at man holder staten og kirken adskilt. Staten skal tage ansvaret for den sociale omsorg. 

Maja, Amalie, Athena og Celine 

Kirkens sociale kapital

1. Er teksten set indefra eller udefra?

-          Teksten er set udefra, Niels Kærgaard som har skrevet det, har ikke noget med kirken, at gøre. Han er nationaløkonom, professor.

2. Hvilke spørgsmål bliver der rejst i starten af artiklen?

-          Hvad er folkekirken værd for danskerne?

-          Til hvilket formål bliver vores kirkeskat brugt på?

-          Hvad får staten Danmark ud af at have en folkekirke?

-          Værdi for danskerne?

3. Hvilke ”moralske opgaver” varetager kirken?

-          Kirken trøster og hjælper ensomme. (socialt arbejde)

-          Kirken har en værdi for samfundet som helhed, men det kan være svært at måle den værdi.

4.       Hvad er ”social kapital”?

-          Social kapital. Samfundet fungerer bedre, hvis vi har tillid til hinanden. Det er værdifuldt, at kunne gå trygt i gaderne. Det er kirken med til at løfte den sociale kapital, det er en rolle, som kirken stadig har i dag og ikke bare for 200-300 år siden.

-          Det har en betydelig effekt for væksten.

-          Kirken er vigtig for økonomi, da folk har tillid til hinanden.

5. Hvorfor er det praktisk med ”en stor religion”?

-          Folk kommer ikke så meget op at slås, når man har en stor religion, da folk er mere enige, da alle er en del af den samme tro.

-          Nordirland - Protestanter vs katolikker

-          For få årtier tilbage var der også religiøse konflikter i Danmark. Fx om at mejerierne skulle følge religionen!

6. Hvorfor er "folkekirkens tro »set fra et økonomisk synspunkt er meget praktisk«"

-          Religiøse konflikter kan blive meget dyre - derfor er det praktisk at folk har den samme tro.

-          Der skal ikke bedes på bestemte tidspunkter - så man er ikke bundet af sin tro.

-          Luthers arbejdsmoral - Man skal være flittig, tjene samfundet, sin næste og være sparsommelig.

7. Vi har en kirke, der er lidt usynlig, men alligevel præger samfundet." Hvad mener Kærgård med det?"

-          Luther: To-regimente-læren - adskillelse af stat og kirke

8. Hvorfor skylder danskerne kirken en stor tak for deres velfærdsstat?

-          Fordi kirken i sin tid kæmpede i mod børnearbejde og for sygekasser og pensioner til de fattige.

-          Biskop Martensen talte om etisk socialisme.

9. Hvem tog over efter kirken?

-          Socialdemokraterne tog over efter kirken, i 1933 (socialreformen)

Fattigdommen skal afskaffes - Jan Lindhardt

Opfølgning på artiklen fra sidst

Pligtkultur:
Vi har pligter overfor hinanden.

-          Kan føres tilbage til arvesynden. (Vi er skyldige og skal hjælpe hinanden)

-          Traditionelt samfund. (Skal stå øverst)

-          Hvad er min pligt? Hvordan kan jeg hjælpe andre?

Rettighedskultur:
Det moderne samfund

-          Individet er det vigtigste

-          Alle mennesker har fokus på ”min ret”

-          Hvad er min ret? Hvordan kan jeg gøre krav på min ret?

Spørgsmål til Jan Lindhardt-teksten

1.       Gå på Google. Hvem er/var Jan Lindhardt

-          Jan Holger Lindhardt født: 24. april 1938 i København døde d. 11. november 2014. Han var en dansk teolog og skribent. Han var søn af professor dr.theol. P.G. Lindhardt og Gerda Winding. Han var storebror til præsten Mogens Lindhardt, og onkel til skuespilleren Thure Lindhardt. Han var gift med biskop Tine Lindhardt. Har været biskop i Roskilde.

2.       Er teksten set indefra eller udefra - hvorfor

-          Teksten er set indefra. Fordi han var biskop, så han har et positivt syn på kristendommen og Den Evangeliske lutherske folkekirke.

3.       Hvad mener Lindhardt med ”spontan socialisme”?

-          Alle deler alt - at der ikke er tale om, hvem der har ret til hvad.

4.       Hvor har man op igennem historien oplevet ”spontan socialisme”?

-          Woodstock - en stor festival (kærlighedens festival) den opstod i 1960’erne.

-          ”Alle de troende var sammen, og de var fælles om alt” (fra det nye testamente ” I Apostlens Gerninger”).

5.       Hvad sker der ”efterhånden som teologien (og juraen) kommer til at præge kirken mere og mere”?

-          Kirken fik magten, især i Middelalderen. Almisser -> At ride donerer gaver (fx penge, tøj eller mad) til de fattige. Almisse er et græsk ord for barmhjertighed.

6.       Hvad er ”gerningsretfærdighed”?

-          Gerningsretfærdighed - ”dvs. den retfærdighed man opnår og dermed yndest hos Gud ved at give almisser”. Du bliver gode venner med gud, hvis du gør noget godt for jorden/andre. (fx almisser - Jeg bliver frelst i himlen, hvis jeg giver dig 100 kr.)

7.       Hvorfor var der i det katolske samfund ingen særlig drivkraft til at ændre samfundet?

-          Fordi, at det ifølge det katolske samfund, er det bedre, at være fattig end rig. Bedre, at tigge end at arbejde osv osv.

-          Der skulle være nogle fattige, ellers kunne man ikke gøre gode gerninger - også blev folk ikke frelst.

8.       Hvordan har den protestantiske kirke det med at give almisser?

-          Den protestantiske kirke mener ikke, at man kan påvirke gud ved hjælp af almisser.

-          Den protestantiske kirke tror ikke på ”Gerningsretfærdighed”. De går ind for, at man hjælper hinanden - men det skal ikke være for, at blive frelst i himlen.

9.       Hvorfor ønsker protestanter alligevel at gøre noget godt for andre mennesker?

-          ”Share the love” - man ønsker at dele næstekærligheden.

-          Man gør det for, at hjælpe andre og ikke for, at gøre noget godt for sig selv - for man bliver ikke frelst af, at gøre noget godt for andre.

10.   Hvad er så målet med protestantisk socialpolitik?

-          Din næste skal have det ligeså godt, som dig selv.

-          Mål: At hive de fattige ud af fattigdomen, så de kan have det ligeså godt som dig selv.

11.   Hvad sker der i 1800-tallet?

-          Fattighjælp ar forskellig art etableres, og under pietismen i det. 18 århundrede oprettes en række institutioner til hjælp for mennesker i nød. (Børn, unge, gravide kvinder osv.)

-          En velfærdstat begynder at træde frem og hjælpe. Kirken var med til, at starte velfærdstaten.